tirsdag den 19. juli 2011

Min fødselsdag.

Jeg holdt min fødselsdag stille og roligt i dag.
Mødte tidligt på arbejde ,skulle på tur og der sang børn og voksne højt og inderligt for mig mens vi gik gennem Ishøjs gader . Tak for det :-))
Og da jeg så kom hjem mødte dette syn mig.
Og dette på det charmerende tørrestativ i stuen.

Og dette fint kamufleret thebrev.

Så efter at have hygget lidt med mine tøser var det tid til afslapning med hækletøjet i hængekøjen på altanen .

Alt i alt en dejlig afslappende dag ,hvor jeg er blevet et år ældre på papiret.Som min eksmand skrev til mig. "Tillykke med de 36". Tak det pyntede lidt på selvtilliden ;-)

lørdag den 16. juli 2011

Så er jeg gået i gang med at hækle.....

Jeg var gået i gang med at hækle et sjal/tørklæde . Men mønsteret var ikke helt til at gennemskue. Eller også var det bare mig. Og jeg fandt ud af at jeg hæklede alt for stramt . Så afsted efter en større hæklenål.
Nu passede fastheden lidt bedre. Men jeg syntes at der var noget galt med ,hvordan "skællene" lå. Der var ikke det luft som jeg syntes der skulle være ifølge fotos på opskriften .

Så i gang med en tredie prøve. Og så gik det meget bedre . Da så yngstebarnet så det og at det skulle blive til et tørklæde .Ja så ville hun også rigtig gerne have et . 

Hun valgte nogle andre farver som ses herunder. Så måtte mit eget stå på venteposition til jeg engang bliver færdig med barnets :-)

Dyb koncentration . Og ren hygge på en regnvejrsdag på Bornholm .

Jeg kan godt mærke at det er en del år siden jeg har hæklet . Og at der skal lidt ekstra opmærksomhed til for at der ikke går kuk i tælleriet .

Bornholm tur/retur.

Var på en tredages tur ovre hos yngstebarnet på Bornholm. Ren hygge med markedsdag i Svaneke . Læse , dase, cykel-og gå ture. Herunder en cykeltur fra Rønne til Hasle. Og jeg skulle hilse og sige at de kirsebær altså smagte rigtig godt . Allerbedst dem oppe fra toppen af træerne ;-)
Cykeltur til Hasle.
Skønne flotte og søde kirsebær.
Mums
Der er nogle flotte nogle deroppe.
Jamen så må barnet jo klatre op efter dem :-)
Ja de er nu gode .
De her var næsten endnu bedre.
Det stormede bare en halv pelikan og småregnede da vi var der. Men pyt. Det var en skøn tur .


lørdag den 9. juli 2011

Nr.2 billede jeg har malet på sommerferiekursus.

Oscar som er min ældste datters lille Jack Russel terrier. Her malet på en 20 x 20 cm MDF plade med akrylmaling. Der skal måske rettes lidt på det endnu.

onsdag den 6. juli 2011

Maleriprocessen med Karlaportrættet.

Foto blev printet ud på et stykke papir. Så skraverede jeg på bagsiden af papiret .
Dernæst lagde jeg papiret på lærredet og tapede det fast så det ikke kunne forskubbe sig.
Så tegnede jeg på konturerne af ansigtet .

Her blev fotoet så lagt i en fotolomme for at jeg ikke skulle komme til at male på det. Ja man kunne jo komme til det i kampens hede .
Stregerne blev overført fra papiret  og så malede jeg næsten det hele rødt . Man kan skimte stregerne fra ansigtet gennem den røde maling.

Så lagde jeg en lys hudfarve over hele ansigtet. Og antydede ,hvor næsen og munden skulle være for ikke at miste orienteringen helt undervejs. Hudfarven ser lidt syg ud men god nok til en start.

Så kom der både tøj, øjne og læber på og lidt mere af huden blev defineret . Her blev billedet så liggende i lang tid da jeg gik helt i stå. Og der skulle et malerkursus til for at jeg skulle skubbes i gang igen.

Læberne tones ned. Flere detaljer i huden blev tilføjet. Og hun fik hår .Der er brugt hvid,burnt sienna,vindsor blue,Crimson,Neapel gul, og Paynes Grey. Den røde, der er brugt til baggrunden kan jeg ikke huske ,hvad hedder. Men den er noget postkasserød i det.
Billedet blev færdigt. Og det blev også sådan som jeg havde ønsket.

Ferie i den lokale kunstforening.

Jeg har ferie i denne uge . Jeg har tilmeldt mig en uges malerundervisning sammen med en masse skøre kvindfolk ;-)

Underviseren hedder Hans Peter Eder. En rigtig rar underviser som ved en masse om emnet kunst og kunstformidling. Så han underviser os individuelt derude i foreningen.

De første to dage har jeg malet på nogle hundebilleder . De er ikke færdige. Og dagen i dag har jeg malet på et portræt af en lille pige ,som hedder Karla. De klareste blå øjne op mod en rød baggrund.Og den skæve beskæring. Det kunne jeg slet ikke stå for.

Jeg kender ikke Karla men fandt fotoet af hende henne hos Huset ved skoven. Jeg spurgte pænt Margith om lov til at låne fotoet og hun sagde ja :-))

Her er så det færdige resultat som jeg har været undervejs med længe. Og det var lige sådan en anledning at jeg skulle presses ud at male at jeg tog billedet med for at gøre det færdigt.


Der kommer en blog snarest ,hvor jeg lægger selve processen ind .

lørdag den 2. juli 2011

Gigantisk tordenvejr.

Her har det været et gigantisk tordenvejr med en rungen i bygningerne endnu før tordenen kom henover Ishøj.
Det varede i næsten 4 timer og på et tidspunkt blinkede det konstant. Ja det buldrede også men bemærkede bare den flimren ,der var af alle de lyn samtidig.
Det blev også til et ordentligt skybrud og på parkeringspladsen var der nogen ,der blev noget nervøse for deres biler. Ja nu har jeg ikke bil selv så jeg tog det lidt mere afslappet.
Jeg kunne nyde det intense tordenvejr fra min hængekøje på min aflukkede altan og det gjorde jeg . Jeg elsker nemlig tordenvejr. Kunne dog godt mærke at pulsen kom lidt vel op i takterne da det blev meget intenst. Så gik min mellemste og jeg indenfor i stuen og lukkede døren til altanen for nu var det næsten for meget. Og jeg ,som elsker torden. Ja det er fy ord i min mund at sige at vi gik ind fordi det blev for meget.

Her kan I se, hvor meget vand ,der kom. Der var nogen naboer som stod og rodede lidt ved nogle afløbsdæksler for at få fjernet skidt så vandet kunne rende frit igen.Det havde også nogen effekt kan man se på vandspejlet.
Så meget vand har jeg aldrig set ude på min p-plads før .